Optagelse af nye medlemmer
Ansøgninger om medlemskab kan nu indsendes. Næste optagelse sker d. 2. juni 2023. Indsendelsesfristen for de udfyldte formularer til næste optagelse bør være modtaget inden kl.16ºº af Moderkirkens sekretær senest d. 31. maj. Men der er ingen grund til at vente indtil da, ansøgninger kan indsendes, så snart de er udfyldt.
Overvejer du medlemskab?
Hvis du overvejer medlemskab, bør du gennemlæse grundlaget for Kristen Videnskab, som findes i Videnskab og Helse med Nøgle til Skriften af Mary Baker Eddy (side 330-340). Se også Moderkirkens Håndbog, specielt Trossætninger for Moderkirken (side 15) og ”Kvalifikationer for Medlemskab” (side 34). Vil du vide, hvem der kan anbefale din ansøgning? Detaljerne nedenfor forklarer, hvem der kan skrive under på formularerne.
Udfyldning af ansøgningsformular trin for trin
Optagelse som medlem
Formularer, der er udfyldt korrekt og sendt til Moderkirkens sekretær, forelægges Kristen Videnskabs Bestyrelse. Bestyrelsen stemmer om, hvem der kan optages som nye medlemmer på et sædvanligt møde ”fredagen før første søndag i juni samt første fredag i november hvert år.” Moderkirkens Håndbog (side 56). Efter denne afstemning bliver der sendt velkomstbreve ud til de nye medlemmer.
Medlemsaktiviteter
Besøg denne webside – for at lære mere om aktiviteter for kirkemedlemmer.
Detaljer om formularen
Beslut hvilken formular der skal bruges
Brug Formular 1 (.pdf), hvis du har fået undervisning af en autoriseret Kristen Videnskabs lærer.
Brug Formular 2 (.pdf), hvis du ikke er blevet undervist af en autoriseret Kristen Videnskabs lærer.
Brug Særlig Formular (.pdf), hvis du er blevet undervist af en autoriseret Kristen Videnskabs lærer, som ikke vil underskrive din ansøgning.
Udskriv formularen
For at modtage ansøgnings-formularen pr. mail: send en e-mail til sekretæren: clerk@christianscience.com
Udfyld blanketten
Sæt din underskrift under Trossætningerne.
Udfyld afsnittet med navn og adresse – skriv tydeligt.
Få de pågældende kirkemedlemmer til at godkende og/eller medunderskrive formularen. Medunderskriver skal være en Kristen Videnskabs lærer (CSB), der er autoriseret af Undervisningsrådet (Board of Education).
Hvis du ikke er myndig (fyldt 18 år), skal du bede en af dine forældre eller din værge om at underskrive formularens artikel om tilladelse.
Skaf underskrifter til godkendelse
Formular 1: Din lærer underskriver ansøgningen og sender den til Moderkirkens sekretær. BEMÆRK, Her er der ikke behov for yderligere underskrifter.
Formular 2: Et medlem af Moderkirken skal godkende ansøgningen og underskrive den, og hvis vedkommende selv er Kristen Videnskabs lærer, kan han derefter straks indsende formularen til Moderkirkens sekretær. Hvis ikke, skal ansøgningen også forsynes med underskrift fra en lærer, og derefter indsendes.
Særlig Formular: Bemærk: blanketten skal underskrives i overensstemmelse med Kirkehåndbogens vedtægter, afsnit V paragraf 4 (Undtagelsestilfælde).
Send formularen til følgende adresse:
Clerk
The First Church of Christ, Scientist
Membership, P06-10
210 Massachusetts Avenue
USA
Når formularen er indsendt
Så sender vi en e-mail eller et brev for at fortælle, at vi har modtaget ansøgningen.
Hvis ansøgningen ikke er korrekt udfyldt, skriver vi og gør opmærksom på, hvad der mangler.
Det kan forekomme, at en ansøgning går forkert i posten. Hvis vi ikke har reageret en måned efter en ansøgning er indsendt til os, så følg venligst op på sagen og tjek, om vi har modtaget den.
I tilfælde af flytning i tidsrummet mellem indsendelsen af ansøgningen og godkendelsen af medlemskab, skal du sende en e-mail til sekretæren: clerk@christianscience.com.